Sommerferie

Tandplejen holder sommerferielukket fra mandag den 7. juli til og med den 10. august 2025.

Ved akut brug for tandlægehjælp holder tandplejen åbent hver mandag i uge 28, 29, 30, 31 og 32 for nødbehandling på Absalon skoles tandklinik, der på disse dage kan kontaktes fra kl. 8-10 på tlf. 4631 7100 - tast 1.

Tandreguleringen har åbent for nødbehandling efter forudgående aftale mandag den 14. juli på Stændertorvet 1B.Tandreguleringen kan kontaktes samme dag den 14. juli fra kl. 8-10 på tlf. 4631 7109 for at aftale tid til nødbehandling

Tandplejens Administration har åbent på telefonerne tirsdag og torsdag i uge 28 og 32 fra kl. 9-11 på. tlf. 4631 7100 - tast 3.

Ved akut brug for tandlæge udover ovennævnte dage henviser vi til privat tandlæge eller tandpinevagten Region Sjælland på tlf. 2960 0111.

Nødbehandling

Syreskader

Når man drikker eller spiser noget meget surt, kan det skade tænderne.

Hver gang man indtager syrlige produkter, ætses et tyndt lag af tændernes emalje væk og dette kan ikke gendannes.

Syreskader kan på længere sigt give smerter, når man børster tænder, drikker og spiser varme og kolde ting.

Syreskader på tænderne kaldes erosioner og er en kemisk opløsning af tændernes overflade. 

Det skyldes primært et overdrevent forbrug af sodavand, light-sodavand, juice, saft og sure frugter samt spiseforstyrrelser, der medfører hyppig opkastning.

Syreskaderne kommer selv om man er god til at børste tænder, og man skal helst ikke børste tænder, men hellere skylle munden i vand i den første time, efter man har indtaget syrlige produkter eller kastet op.

Det der betyder noget er, hvor lang tid tænderne er udsat for syre og hvor surt produktet er. 

Derfor er det er god idé at drikke sure læskedrikke i store slurke, og ikke mange små, og helst i forbindelse med hovedmåltiderne.

Surhed måles i pH. Jo lavere pH værdien er jo mere syrligt er det, og hvis pH-værdien er under 5,7 er det farligt for tænderne fordi tandemaljen opløses.  

Citron

pH: 2,10

Appelsinjuice

pH: 3,84

Cola

pH: 2,40

Iste

pH: 4,00

Fun light

pH: 2,80

Danskvand med citrus

pH: 4,10

Fanta, vingummi

pH: 2,90

Danskvand, banan

pH: 5,10

Sprite

pH: 2,98

Øl

pH: 5,50

Grapefrugt

pH: 3,00

Kaffe

pH: 5,70

Rynkeby saft

pH: 3,10

Te

pH: 6,30

Hvidvin, æble, cider

pH: 3,20

Cocio

pH: 6,50

Æblejuice, rødvin

pH: 3,50

Mælk

pH: 6,70

Smoothies

pH: 3,80

Vand

pH: 7,00