Sommerferie

Tandplejen holder sommerferielukket fra mandag den 7. juli til og med den 10. august 2025.

Ved akut brug for tandlægehjælp holder tandplejen åbent hver mandag i uge 28, 29, 30, 31 og 32 for nødbehandling på Absalon skoles tandklinik, der på disse dage kan kontaktes fra kl. 8-10 på tlf. 4631 7100 - tast 1.

Tandreguleringen har åbent for nødbehandling efter forudgående aftale mandag den 14. juli på Stændertorvet 1B.Tandreguleringen kan kontaktes samme dag den 14. juli fra kl. 8-10 på tlf. 4631 7109 for at aftale tid til nødbehandling

Tandplejens Administration har åbent på telefonerne tirsdag og torsdag i uge 28 og 32 fra kl. 9-11 på. tlf. 4631 7100 - tast 3.

Ved akut brug for tandlæge udover ovennævnte dage henviser vi til privat tandlæge eller tandpinevagten Region Sjælland på tlf. 2960 0111.

Nødbehandling

6-årstanden

Den første blivende kindtand kaldes 6-årstanden, fordi den bryder frem omkring 6-års alderen. Den kan også komme lidt tidligere eller senere.

6-årstanden kommer langt inde i munden bagved mælketænderne. Der kommer én i hver side af både over -og undermunden, så der er fire i alt.

Der falder ikke nogen mælkekindtand ud først, og 6-årstanden kommer tit frem, uden at barnet mærker noget til det.

I en lang periode under frembruddet er 6-årstanden delvist dækket af tandkød og derfor er den særligt svær at holde ren. Den bliver heller ikke "renset" under tygningen, så længe den ikke er vokset helt frem.

Hold derfor øje med 6-årstænderne, og børst dem helt rene hver dag lige fra starten.

Børst med en lille tandbørste. Vend evt. tandbørsten på tværs, så er det lettere at komme til.

Forestil dig, at du står foran et barn, der lukker munden højt op.

6-årstanden sidder som den sjette tand i rækken hvis man tæller bagud fra midten af hver tandbue. 6-årstanden er lidt større end de to mælkekindtænder som sidder lige foran.