Sommerferie

Tandplejen holder sommerferielukket fra mandag den 7. juli til og med den 10. august 2025.

Ved akut brug for tandlægehjælp holder tandplejen åbent hver mandag i uge 28, 29, 30, 31 og 32 for nødbehandling på Absalon skoles tandklinik, der på disse dage kan kontaktes fra kl. 8-10 på tlf. 4631 7100 - tast 1.

Tandreguleringen har åbent for nødbehandling efter forudgående aftale mandag den 14. juli på Stændertorvet 1B.Tandreguleringen kan kontaktes samme dag den 14. juli fra kl. 8-10 på tlf. 4631 7109 for at aftale tid til nødbehandling

Tandplejens Administration har åbent på telefonerne tirsdag og torsdag i uge 28 og 32 fra kl. 9-11 på. tlf. 4631 7100 - tast 3.

Ved akut brug for tandlæge udover ovennævnte dage henviser vi til privat tandlæge eller tandpinevagten Region Sjælland på tlf. 2960 0111.

Nødbehandling

Hvordan visiteres man til omsorgstandpleje?

Man skal visiteres til omsorgstandpleje
Det er kommunens visitatorer, der visiterer til omsorgstandpleje. De vurderer behovet for omsorgstandpleje / tandpleje i hjemmet på samme måde, som de vurderer behov for fx hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Visitators vurdering er en helhedsvurdering, der er konkret, individuel og begrundet.

Kontakt Myndighedsservice for at blive visiteret til omsorgstandpleje:

Myndighedsservice
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

E-mail: myndighedsservice@roskilde.dk

Plejepersonalet kan hjælpe med at udfylde ansøgningsblanketter og formidle kontakten til visitationen.

Hvis der efterfølgende sker ændringer i en borgers situation, kan han/hun blive udvisiteret af omsorgstandplejen.

Omsorgstandpleje eller specialtandpleje?
I visse tilfælde kan patienter, der synes at høre ind under omsorgstandplejeordningen, af kommunen blive visiteret til behandling i specialtandplejeordningen. Læs mere om specialtandplejeordningen.

Klagemuligheder
Man kan som borger/patient [i henhold til LBK nr 995 af 14/06/2018] klage til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet) over kommunens afgørelse. Man kan klage over:

  • om man er omfattet af reglerne om omsorgstandpleje
  • egenbetalingen
  • omfanget af omsorgstandpleje.