Vi anbefaler at børn og voksne børster tænder 2 gange dagligt, med fluortandpasta.
Fra den første tand bryder frem, skal du børste dit barns tænder.
Det er ikke altid børn synes det er sjovt at få børstet tænder.
Giv dig god tid.
Forsøg at gøre tandbørstning hyggelig. Fortæl en historie eller syng en sang.
Små børn kan med fordel ligge på puslebord, seng eller gulvet ved tandbørstning.
Ved tandbørstning af større børn er det lettere at sidde eller stå bag barnet. Lad barnet støtte hovedet på den arm, der ikke bruges til at børste med. Hold ud i kind eller læbe, for bedre at kunne se.
Børn har brug for hjælp til tandbørstning indtil 10 års alderen.
Brug kun en lille klat tandpasta, svarende til barnets lillefingernegl.
Sådan gør du
- Sæt tandbørsten på tand og tandkød
- Børst med små gnubbende bevægelser på udvendig og indvendig siden af tænderne.
- Børst tyggefladerne grundigt.
- Spyt ud, skyl ikke efter med vand. Fluortandpastaen vil blive længere i munden. Dette gavner tænderne.
Hvilken tandbørste skal du vælge?
- En børste med et lille hoved.
- Tætsiddende bløde børster.
- Skaftet skal være langt og bredt, så det er godt at holde på.
El- tandbørste.
Bruger man el-tandbørste, er det ikke ensbetydende med, at tænderne bliver rene. Det kommer an på, om man bruger el-tandbørsten rigtigt.
Placer børste på tanden langs tandkødet. Børst hver enkelt tand.
Børn, der ikke er så gode fin-motorisk, kan have glæde af en el-tandbørste.
Fluortandpasta
Fluor beskytter tandens emalje, så risikoen for at få huller (Caries) bliver mindre.
Man kan bruge voksentandpasta til hele familien.
Brug kun en lille klat tandpasta svarende til barnets lillefingernegl.
Skyl ikke munden efter tandbørstning, så skyller du fluoren væk.