Socialtandpleje er et kommunalt tilbud om tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, som er i målgruppen for aktivitets- og samværstilbud eller som har midlertidigt ophold i kommunalt tilbud til personer med særlige sociale problemer, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Der er primært tale om gade-hjemløse og borgere på herberger, varmestuer og væresteder på grund af hjemløshed.
Betaling for socialtandpleje?
Der er ingen egenbetaling – det er gratis
Behandlinger i socialtandplejen
I socialtandplejen tilbydes to typer behandling, dels akut tandbehandling med henblik på at afhjælpe smerter, andre symptomer og andre akutte tilstande fra tænder og mund, dels funktionsopbyggende behandling, der tager sigte på at afhjælpe tyggeproblemer pga. mangel på tænder eller kosmetisk skæmmende mangel på tænder, som opleves socialt uacceptabel. Der kan også tilbydes behandling i ”fuld bedøvelse” – generel anæstesi, hvis det skønnes nødvendigt ud fra en faglig vurdering.
Hvor kan man blive behandlet og hvem foretager behandlingen?
I Roskilde kommune udføres behandling af personale fra Roskilde kommunale Tandpleje. Det tilstræbes, at der er let fysisk tilgængelighed og at man som patient derfor ikke belastes af lang transport og udgifter til transport.
Den væsentligste lovgivning vedr. socialtandpleje er: