Tandreguleringens kvalitetsstandard
Inden tandreguleringsbehandling påbegyndes, skal der foreligge diagnoser foretaget på grundlag af et materiale, der som standard består af:
- Profilrøntgenbillede
- Ortopantomogram (OP røntgen)
- Håndrøntgen
- Enorale røntgen af både over- og underkæbefortænder samt ektopisk lejrede tænder (unormalt beliggende tænder i kæben)
- Studiemodeller
- Højdemål - longitudinelt hvis muligt
- Ansigts- og mundfoto
- Vækst- og behandlingsanalyse
- Behandlingsplan
Efter 6 måneders behandling skal der som standard tages enorale røntgen af fortænderne i overkæben.
Undtagelser:
Ved simpelt krydsbid hos unge patienter er profilrøntgen og
håndrøntgen ikke standard.
Hos piger yngre end 10 år og drenge yngre end 12 år er
håndrøntgen ikke standard.
Ved afslutning på en reguleringsbehandling tages som standard:
- Mundfoto
- Ortopantomogram (OP røntgen)
- Enorale røntgen af både over- og underkæbefortænder
Tandreguleringen okt. 2011